Menu
Kontakt
97 32 04 05

Valentino - Renovering


Nyrenoveret restaurant i Søndervig

Her har vi udbygget og renoveret Restaurant Valentino i Søndervig for Søndervig ejendomsselskab. Der blev opført en 240 m2 stor tilbygning bag Valentino og de eksisterende 310 m2 køkken og restaurant blev totalrenoveret.

Projektet er lavet som en partnerring, hvor et udvalgt hold af håndværkere er valgt til at løse opgaven bedst og billigst muligt for bygherren.

Bayarch har lavet grundskitserne og vi har så selv dimensioneret og projekteret alle installationer, fra strømmen til pizzaovnen til det udvendige lys. Her undgår bygherren mange udgifter til projektering, da det er fagmanden der både skal udføre arbejdet og stå for selve projekteringen af opgaven.

Enkelt og overskuelig lysstyring

Til at styre lyset i restauranten har vi lavet 2 af disse betjeningspaneler med indgraveret tekst på afbryderne. Her kan de ansatte på Valentino nemt se hvilke lamper de skal tænde og om alle er slukket til fyraften.

Kontrollampen indikerer om lampen er tændt. Så behøver de ikke gå rundt i restaturanten for at kontrollere om alt lyset er slukket.

Hyggestemning på Valentino

Alle lamper i restauranten er selvfølgelig lavet med lysdæmpning, så Valentino i Søndervig kan skabe sin helt egen hyggelige stemning for deres gæster.

Til lamperne på væggen i restauranten har vi opsat Archos væglampe fra Rada, som fås både i sort og hvid.

I hoved restauranten har vi opsat Paso lampen fra Rada i 50 cm bredde, Den fås 7 forskellige farver. Ønsker man en anden farve kan man bare udskifte selve skærmen, uden at udskifte selve lampen. Skærmene kan købes seperat

Pizzaovn med levende ild

Denne pizzaovn blev købt i Italien og fragtet herop, den vejer 2,3 tons, så der skulle en del folk til at få den sat ind.

Nye køkken installationer

Vi har lavet komplet nye køkkeninstallationer. Tegningerne og projekteringen blev lavet i samarbejde med Resa der driver restauranten. Der blev lavet installationer til bl.a. emhætter, opvaskemaskiner, frituregryder, kogeplader og meget andet.

Godt lys til arbejdet.

Overalt i køkkenet har vi lavet ekstra godt lys til de ansatte. Alle armaturer er med de nye T5 lysrør og HF spoler. 

HF spolerne gør, at lyset ikke har tendens til at blinke, da de kører med en højere frekvens end de almindelige spoler. Endvidere blinker røret ikke ved opstart og når det bliver slidt. Her går det bare ud.

Nød- og panikbelysning

Der er endvidere udført talevarsling og panik og flugtvejsbelysning iht. krav fra brandmyndighederne og kommunen.

Nød- og panikbelysningen er små 12V lamper der er fordelt i loftet i restauranten, hvis der skulle opstå brand og lyset i restauranten skulle slå fra, vil de små lamper tænde, så det er muligt at finde ud af bygningen.

Anlægget kører uafhængigt af den normale installation og har batteri backup så det kan lyse i minimum 60 minutter uden tilført strøm. Selve installationen er udført i brandsikre kabler, så det er mere modstandsdygtigt overfor evt. flammer.

Talevarsling

Talevarsling er et anlæg, der i forsamlingslokaler skal installeres, hvis der kan være over 150 personer.

Ved alle flugtvejsdøre er der placeret et brandtryk, hvis brandtrykket bliver aktiveret sender anlægget en talebesked ud i de 14 stk. højtalere, der er fordelt over hele bygningen, om at der er brand og at man skal forlade bygningen hurtigst muligt.

Læs mere om reglerne for forsamlingslokaler her

Flugtvejsbelysning

Iht. gældene krav er der også installeret flugtvejsbelysning ved alle flugtveje. Her var vi valgt en LED løsning, der giver ekstra lang levetid på lyskilderne og minimum vedligholdelse for kunden.

Flugtvejsbelysningen er armaturer, der er placeret over alle døre til det fri. Disse lyser konstant og er ikke afhængig af tilført strøm, da der er indbygget batteribackup i selve armaturet.

Læs mere omflugtvejsbelysning her

Nem betjening og fejlfinding

Vi har gjort meget ud af at gøre det nemt for kunden at fejlfinde på installationene. På alle stikkontakter, afbrydere og lign. har vi påsat et referencenummer. 

Skulle der mod forventning gå en sikring, er det meget nemt for kunden at finde ud af hvilken sikring der er gået. Reference nummeret på stikkontakterne passer med referencenummeret på selve sikringen i tavlen. 

Nem fejlfinding

Mangler der f.eks. strøm til stikkontakt F314, går man ind til tavlen og finder samme nummer på den pågældende sikring og tænder for strømmen igen. Så har man også sparet et opkald til elektrikeren, for os er det lig med god service.

Skulle sikringen dog springe igen, bør man nok give os et kald.

Servodan lysstyring

Lyset overalt i bygningen er udført med sensorstyring fra Servodan, så det slukker af sig selv.

Dog er alt belysning i selve restauranten udført med lysdæmpning, så Valentino kan skabe sin helt egen hyggelige stemning for deres gæster.

Denne sensor hedder 41-300

Holdbar udvendig belysning

Til den udvendige belysning har vi valgt skotlamper i rå aluminium. Det er meget vigtig at vælge udvendige lamper af ordentligt kvalitet, når det skal opsættes i Søndervig og nær havet.

På de billige lamper går der ikke lang tid inden enten malingen "koger" op, eller selve lampen begynder at ruste 

Seneste nyt
14.1.22
Elektriker søges
Vi har travlt og mangler en dygtig elektriker snarest muligt (det er en fast......
24.4.20
Har du styr på de nye hygiejneregler til daginstitutionerne?
Der er kommet nye regler i forhold til hygiejne ved daginstitutionerne fra Sundhedsstyrelsen,......